Oprindeligt aftalte kommunerne Kalundborg, Holbæk og Sorø, at de hver skulle bidrage med 500.000 kr. om året til Naturpark Åmosens sekretariat. I 2009 har Holbæk kun kunnet afse 100.000 kr. Over for det har Kalundborg hævdet det solidariske princip: alle skal betale lige meget. Eller lige lidt.

Men 100.000 kr. fra hver kommune er for lidt, mener formanden for styregruppen for Naturpark Åmosen, Henning Fougt. Der kan ikke drives sekretariat for 300.000 kr., og så må det nedlægges.

Mellemvej 300.000 kr.

- Med etablering af Naturpark Åmosen går vi fra ord til handling. Men det kræver, at vi som politikere står ved de mange flotte målsætninger, og afsætter de midler, der skal få ordene til at blive til handling, skriver han.

Skaber 32,5 mio i omsætning

Forretningsplanen for Naturpark Åmosen regner med en omsætning på 32,5 mio. kr. frem til og med 2013. Af dem kommer de 6,5 mio. fra kommunekasserne – hvis de fra 2011 vender tilbage til den oprindelige aftale og bidrager med hver 500.000 kr.

- Betingelsen for at nå den omsætning er et sekretariat med midler til rådighed. Til gengæld vil kommunerne med en indsats på i alt 6,5 mio. kr. altså få en omsætning på 32,5 mio. kr. Det synes jeg ikke er nogen dårlig forretning, siger Naturpark Åmosens sekretariatsleder, Gertrud Knudsen.

Tanken var at lægge Fugledegård ind i Naturpark Åmosen og ændre fonden, der ejer Fugledegård, til at omfatte hele Naturpark Åmosen. Meningen var at spare administration og vinde styrke til at skabe udvikling for naturparken med udgangspunkt i Fugledegård.

Kunne skabe omsætning på 49 mio

På den måde ville Fugledegård også blive en del af Naturpark Åmosens kapitalgrundlag. Nu skal hele kapitalgrundlaget – det er mindst 250.000 kr. – skaffes på anden måde. Det vil i praksis sige fra de deltagende kommuners kasser.

Det bliver ikke nemt i den nuværende økonomiske situation, erkender Naturpark Åmosens sekretariatschef, Gertrud Knudsen. Derfor er arbejdet med at skabe det juridiske grundlag for naturparken lagt stille indtil videre.

Pumpehuset pumpede vand fra Tissø til Gørlev Sukkerfabrik indtil sukkerfabrikken standsede produktionen i 2000. Huset har stået urørt siden, og det kan ses. Det skal renoveres, men murværket er godt og solidt.

I huset vil Formidlingscenter Fugledegård indrette en ubemandet udstilling, der skal vise træk af levnedsmiddelindustriens historie på egnen og især hvordan vandet fra Tissø er blevet indvundet og brugt i sukkerproduktionen.

Fugletårn

Samtidigt vil formidlingscentret skabe mere direkte forbindelse fra Fugledegård til pumpehuset med en trampesti. Den skal fortsætte fra pumpehuset til nedre Halleby Å og videre langs med åen op til Bakkendrupvej.

Desuden vil Fugledegård lave nogle observationsplatforme ved søbredden, så besøgende børn nemmere kan nå ud og se livet i søen.

Det hele kan laves for 2,25 mio kr., budgetterer formidlingscentret.

Skemaet er næste skridt i en proces, der blev indledt i maj. Her var lodsejerne inviteret til to møder, hvor de fik præsenteret forslag til forskellige projekter til genopretning af naturen i Lille Åmose. Forslagene er udarbejdet af Cowi for Kalundborg Kommune og Naturpark Åmosen.

På møderne blev nedsat en arbejdsgruppe af lodsejere, der skulle se nærmere på forslagene og eventuelt komme med nye. Nu bliver alle lodsejere altså spurgt, hvad de mener om de konkrete ideer og om de selv har andre forslag.

Svarene er vigtige

Næste skridt bliver en forundersøgelse af de projekter, som svarene fra spørgeskemaerne giver tilstrækkelig opbakning til. Svarene får også væsentlig indflydelse på, hvad forundersøgelsen af de enkelte projekter skal indeholde.

Svarene er anonyme, og de vil ikke forpligte den enkelte lodsejer på bestemte projekter.

Det var et af de spørgsmål, der blev rejst på en konference, som den europæiske forening for naturparker, Europarc, holdt i Strömstad på den svenske vestkyst fra 9. til 13. september.

Flemming Larsen i Strömstad - her med Christina Oksen, der arbejder med Naturpark Maribosøerne i Guldborgsund kommune.

Konferencen markerede 100-året for den første nationalpark i Europa. Den ligger i Sverige. Ved indledningen til konferencen indviede kong Carl XVI Gustaf desuden Sveriges første marine nationalpark, Kosterhavet Nationalpark. Den består af farvandet omkring skærgården ud for Strömstad.

Naturpark Åmosen deltog med Flemming Larsen fra styregruppen og sekretariatsleder Gertrud Knudsen. Naturpark Åmosen har nemlig været medlem af Europarc siden i sommer.

- Her kan vi lære af de andre og trække på deres erfaringer. Hvordan man laver informationscentre i parkerne, f.eks. Eller hvordan man laver strukturen i dem med parkeringspladser, stier og overnatningspladser, siger Flemming Larsen.

Men først skal den brygges, og det inviteres alle interesserede til at lære og at være med til i løbet af tre aftener i vinterens løb.

Råvaren er bragt til veje af Fugledegårds egne bier, der har været flittige foråret og sommeren igennem. Undervisningen leveres af to erfarne mjødbryggere, lærer Henrik Tångberg og biavler Bent Christensen, der passer Fugledegårds bier.

Interesserede kan melde sig til Gertrud Knudsen på e-mail gertrud.knudsen@naturparkaamosen.dk eller tlf. 21 14 03 98. Der er plads til 10 deltagere, og der vil blive opkrævet et deltagergebyr til dækning af omkostningerne.

Haven er tre bede i græsset langs sydsiden af den sorte træbygning på Fugledegård. Her er hestebønnerne ved at være færdige og der samme er ærterne. Løgene er visnet ned og skovjordbærrene er plukket for længst. Men grønkålen står flot.

- Meningen med haven er også, at skoleklasser, der overnatter i shelterne og skal lave mad, kan hente grøntsager her, siger Fugledegårds naturvejleder, Ole Tofthøj Rasmussen.

De tre bede er netop blevet forsynet med solide trærammer, så bedene kan hæves. Så behøver man ikke bukke sig så dybt, når grøntsagerne skal høstes, og man kan sidde på rammen og tale om haven.

Lene Salbo arbejder frivilligt på Fugledegård. Hun er pensioneret pædagog og bor på en af nabogårdene, Bulbrogård, med sin mand, Svend Erik Jørgensen.