Han vil også fortælle om tørvegravningen i mosen i midten af forrige århundrede. Og han vil byde på en Åmose-snaps trukket på brændenælde.

Turen starter kl. 13.00 fra parkeringspladsen på Maglemosevej 3, Stenlille (se her i Google Maps) i Åmosens østlige ende, og den varer til kl. 16.00.

Tilsvarende arrangementer finder sted i de fleste af de 24 områder, der indgår i Danmarks naturkanon. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der har foreslået områderne at invitere familien Danmark ud i naturen på denne første søndag i skolernes sommerferie.

Det er hele Naturpark Åmosens område, der indgår i naturkanon’en. Andre områder er Odsherred med Saltbæk Vig og Tystrup-Bavelse. Foruden områder omfatter naturkanon 16 andre kategorier fra vejr- og himmelfænomener til undergrund, fra sten til svampe og fra fugle til fisk. Se mere her på skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Fundet er sjældent. Det er fra germansk jernalder, år 400 – 800, og der findes ikke mange billeder eller figurer af mennesker fra den tid. Hovedet er hult og har sandsynligvis siddet på en stav.

Det blev fundet i dette forår af Flemming Nielsen på marken nord for Fugledegård. Han og Rene Larsen finder stadig ting med deres metaldetektorer på markerne omkring det gamle stormandssæde ved Fugledegård, men ikke så mange som de gjorde, da de begyndte for en snes år siden.

I de senere år har de også gået med deres detektorer ved Bakkendrup lige syd for Nedre Halleby Å. Nord for Bakkendrup Kirke har de fundet rester af munkesten og keramik, der tyder på, at en større gård har ligget der omkring 1400-tallet.

- Det ligger på jorden, man vader i det, siger Rene Larsen.

Han og Flemming Nielsen har netop afleveret en skotøjsæske med nogle af deres fund til Kalundborg Museum. Den indeholder blandt andet blyklumper, sporer og en pilespids til en armbrøst.

De tre andre er Historien Hus i Ringsted, Sagnlandet Lejre og Ulfborgens Venner i Odsherred. Det første arrangement, som skal markedsføres i netværket, er en genopførelse den 20. og 21. august af brylluppet mellem Valdemar den Stores søn, Knud, og liden Gertrud i 1177.

For Fugledegårds vedkommende bliver det vikingemarkedet i skolernes efterårsferie. Det får temaet Kult og Ofring. Tissø har navn efter krigsguden Tyr og søen modtog i vikingetiden mange ofre til ham. Også på land ved stormandssædet er der funder offerpladser, hvor der også blev ofret mennesker. Det sidste bliver dog næppe gentaget under vikingemarkedet i skolernes efterårsferie.

Netværket ”Liv i historien” er førte skridt i et samarbejde om at synliggøre den sjællandske vikingetid og middelalder. Senere udvides samarbejdet med Trelleborg og Vikingeskibsmuseet i Roskilde og en række sjællandske museer. Dette samarbejde får navnet ”Fra vikinger til Valdemarer”

Det er et resultat af den dialog, som naturparken fører med lodsejerne. Flere lodsejere har ønsket en stemme i bestyrelsen, og det har styregruppen, der forbereder naturparken, fundet var en god ide.

Fondes vedtægter er godkendt af byrådene i Kalundborg og Sorø kommuner. I løbet af juni forventes byrådet i Holbæk også at godkende dem. Der følger dog ingen penge med. Fonden stiftes uden egenkapital. Det skal Civilstyrelsen godkende. Normalt er kravet en egenkapital på mindst 250.000 kr.

Kommuneplantillæg
Næste skridt i dannelsen af Naturpark Åmosen er, at de tre kommuner vedtager det kommuneplantillæg, der beskriver naturparkens geografi og retningslinjer for området. Det skal de tre byråd beslutte i løbet af efteråret.

Et forslag til kommuneplantillæg har været til offentlig høring i foråret. Det gav 35 svar – positive og negative i ligelig fordeling. Svarene skal samles og kommenteres i en hvidbog, og de ændringer, som svarene giver anledning til, skal de tre byråd tage stilling til.

Derefter bliver ændringer skrevet ind i kommuneplantillægget, og dermed bliver de en del af kommuneplanen. Skal der herefter ske ændringer, kan det ske, når kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år.

Når alle godkendelser er på plads, kan der indkaldes til den generalforsamling, der skal stifte Fonden Naturpark Åmosen. Herefter findes naturparken ikke bare som landskab og natur, men også som papir.

Og det er muligt at få ejerne af de to områder med til det, hvis de får en passende erstatning, fremgår det af et speciale, som cand. scient. i landskabsforvaltning, Jonas Ferslev har skrevet til Københavns Universitet Life – det tidligere Landbohøjskolen.

Lodsejere siger ja
Det største af de to områder, Flodholm, kan holde 8.800 tons kvælstof tilbage om året, hvis det bliver overrislet 200 dage om året med vand fra Halleby Å. Det ejes af to lodsejere, og de har begge sagt god for projektet, hvis de får erstatning for det.

Det andet, Træholm, kan holde 525 kg. kvælstof tilbage, hvis det bliver oversvømmet 100 dage om året. Her vurderer Jonas Ferslev, at ejeren vil være interesseret i det, hvis en erstatning kan gøre det driftsøkonomisk fornuftigt.

Næppe andre kvælstofprojekter
Træholm og Flodholm er to af i alt seks områder over hele Lille Åmose, hvor COWIs rapport foreslår projekter, der skal reducere udvaskning af kvælstof. Projekterne i de fire andre områder finder Jonas Ferslev ikke realistiske. Enten fordi kvælstofreduktionen er for lille, eller fordi der er så mange lodsejere, at det bliver for vanskeligt at få alle med til det.

Jonas Ferslev har talt med både lodsejere og andre interessenter i området fra roklub til jagtforening. Af lodsejerne har han interviewet 86 pct. på telefon. Hele specialet kan ses her på Naturpark Åmosens hjemmeside.

Betinget interesse
I specialet konkluderer han forsigtigt, at 25 pct. af lodsejerne er imod naturgenopretning af deres jord og 15 pct. er for. De øvrige 60 pct. siger både og. To tredjedele af lodsejerne vil dog godt være med, hvis de får erstatning.

Det falder i tråd med resultatet af en undersøgelse med spørgeskema, som Naturpark Åmosen og Kalundborg Kommune har sendt til lodsejerne i Lille Åmose. Her svarede halvdelen, og af dem sagde 60 pct., at de var interesserede i en nærmere undersøgelse af muligheder for især naturpleje. Tilsammen ejer de 82 pct. af Lille Åmose. 27 pct. af svarerne med i alt 8,5 pct. af Lille Åmose var ikke interesserede.

Formiddagen og det sidste af eftermiddagen gik med foredrag og diskussioner. Men halvanden time midt på eftermiddagen foregik det for knapt halvdelens vedkommende i seks kanoer på nedre Halleby Å under naturvejleder Ole Rasmussens ledelse. Den anden halvdel gik tur i området.

Et af kanoholdene bidrog til eftertidens fortælling med en tur i åen. De kæntrede med kanoen og faldt i vandet alle tre. De kravlede op på bredden og kom ned i kanoen igen, så de kunne padle tilbage til udgangspunktet ved broen over åren ved Bakkendrup.

Efter en tur hjem for at skifte tøj, kom de tilbage og gjorde dagen på Fugledegård færdig sammen med de andre.

Junis blomst, majgøgeurt, er en orkide. Den vokser i moser og på fugtige enge og findes i Naturpark Åmosen på en eng ved Nedre Halleby Å nær Ornum. Her kan man også finde to andre orkideer, der vokser i Danmark. Det er Kødfarvet Gøgeurt og Plettet Gøgeurt.

Rørdrummen er i fremgang i Danmark, men den er stadig sjælden. Den lever i rørskovene omkring Tissø. Den er vanskelig at se, fordi den er så godt camoufleret, men den kan høres. Den lyder som når man blæser i en flaske.